08-08-2001 - 23-09-2001
København Galleri Faurschou
Galleri Faurschou viser The Wake som 2-screen video installation (2 x 4 timer) med en musik ground score komponeret af Dror Feiler, DJ Wunderbaum og August Engkilde.
Filmen tager sit udgangspunkt i James Joyces Finnegans Wake (London 1939) som er en grænse-overskridende bog, måske endda grænse-opløsende, der ikke bare overskrider grænser for hvad litteratur er og kan, men indskriver grænse-overskridelser på næsten alle tænkelige niveauer. Den er på samme tid drømme-, døde- og historiebog. Det er nærmest umuligt at bestemme, om der er tale om et langt digt, en prosa-fortælling, eller et stykke dramatik.
Det er vores hensigt - udtaler Michael Kvium & Christian Lemmerz - udfra dette gigantiske sproglandskab at skabe billeder, som har samme komplexitet og radikalitet. Filmen tænkes som et billedtæppe og en feberdrøm, en film som vil opfinde sine egne billeder, sin egen grammatik, sin egen verden. Sigmund Freud oversatte drømme til sprog, vi vil det modsatte: Oversætte Joyces sprogdrøm tilbage til billeder, som skal være en drømmen videre til nye billeder og billedkonstruktioner.
Produktion Dino Raymond Hansen / Fotografi Lars Beyer / Klip Anja Farsig / Danmark 2000.
Galleri Faurschou, Store Strandstræde 21, DK 1255 København K. Tel 33 91 41 31 / Fax 33 91 11 86.
|